Biden lover store leverancer af naturgas til EU
USA's præsident, Joe Biden, og EU's kommissionsformand, Ursula von der Leyen, på deres pressemøde i Bruxelles. Her lover Biden store leverancer af flydende gas fra USA til EU frem til 2030 som erstatning for russisk naturgas. Foto: Evelyn Hockstein/Reuters
Evelyn Hockstein/Reuters
Aftale med USA om leverancer af flydende naturgas fra USA skal mindske EU's afhængighed af russisk gas.
USA's præsident, Joe Biden, siger på et pressemøde i Bruxelles, at USA i år vil levere 15 milliarder kubikmeter flydende naturgas (LNG) til EU for at minimere EU's afhængighed af russisk gas.
Det siger Biden efter et møde med EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.
De 15 milliarder kubikmeter amerikansk gas svarer til godt 12 procent af den gas, som Rusland sælger til EU ifølge Dansk Industri.
Leverancerne fra USA vil over de næste år stige til 50 milliarder kubikmeter LNG om året.
EU har efter Ruslands angreb på Ukraine fået travlt med at finde andre kilder, så man gradvist kan gøre sig fri af afhængigheden af russisk naturgas.
- I dag er vi blevet enige om en fælles plan, der sigter mod det mål, mens vi optrapper vores arbejde på at få en sikker og ren energifremtid, siger Biden.
- Dette initiativ fokuserer på to kerneemner. Det ene er at hjælpe Europa med at mindske dets afhængighed af russisk gas så hurtigt som muligt, og for det andet at reducere Europas behov for gas i det hele taget, påpeger han.
Biden og von der Leyen er samtidig enige om en plan om leverancer af LNG fra USA frem til 2030. Leverancerne skal i den periode øges til årligt 50 milliarder kubikmeter flydende naturgas.
Von der Leyen siger, at kun nye energikilder, herunder LNG, i denne situation vil være vejen frem.
- Vi som europæere ønsker at få leverandører, som vi stoler på, som er vore venner, og som er troværdige, siger hun.
Det betyder mindre gas fra Rusland og flere leverandører af energi til EU.
Ulrich Bang, der er energichef i Dansk Erhverv, kalder aftalen med USA en god nyhed.
- Med denne melding viser det transatlantiske samarbejde atter en gang sin styrke. Samtidig er der behov for en enorm indsats for at reducere vores g
Godkend
asforbrug i Danmark og EU, siger han.
Præsident Biden har i Bruxelles torsdag og fredag deltaget i møder i Nato, G7 og EU for at finde en fælles vestlig linje over for Ruslands krig i Nato.
Han rejser fredag videre til Polen, hvor han blandt andet skal besøge en by tæt på grænsen til Ukraine.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde