Biden mindes Martin Luther King på sin sidste hele dag som præsident
Martin Luther King var frontfigur i den amerikanske borgerrettighedsbevægelse i 1960'erne. (Arkivfoto). Foto: Unknown/Ritzau Scanpix
Den sidste hele dag som USA's præsident skal Joe Biden bruge i en kirke i Charleston i South Carolina.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Joe Bidens allersidste hele dag som USA's præsident tilbringer han søndag i den amerikanske delstat South Carolina, hvor han mindes borgerrettighedsforkæmperen Martin Luther King.
Det skriver nyhedsbureauet AFP.
Biden skal besøge en baptistkirke i Charleston, hvor han deltager i en gudstjeneste og skal tale om "den fortsatte kamp for at gøre Kings drøm til virkelighed", fortæller en kilde fra Det Hvide Hus.
Martin Luther King var baptistpræst og frontfigur i kampen for sortes rettigheder og for økonomisk og social lighed i USA i 1960'erne.
Han huskes især for talen "I have a dream", som han holdt under en demonstration til fordel for sortes rettigheder i Washington D.C. i 1963.
Annonce
Her fortalte han, hvordan han drømte om et fremtidigt USA, hvor sorte og hvide ville have lige rettigheder og muligheder.
- Jeg har en drøm om, at mine fire små børn en dag vil leve i en nation, hvor de ikke bliver dømt ud fra deres hudfarve, men ud fra deres personlighed, sagde Martin Luther King blandt andet i talen.
Joe Biden holdt sidste år tale ved translokationen på Morehouse College i storbyen Atlanta i Georgia. Det var her, Martin Luther King blev uddannet. (Arkivfoto). Foto: Andrew Caballero-Reynolds/Ritzau Scanpix
Martin Luther King blev dræbt af skud under et besøg i Memphis i delstaten Tennessee i 1968. Han blev 39 år.
Anledningen til, at Joe Biden mindes den store amerikanske borgerrettighedsforkæmper, er, at det mandag er Martin Luther King-dag.
Det er en national helligdag i USA til minde om Martin Luther King.
Mandag er desuden dagen, hvor Donald Trump tages i ed som USA's næste præsident i Washington D.C., mens Joe Biden forlader præsidentposten og fem årtier i national amerikansk politik.
Ud over besøget i kirken i Charleston skal Biden søndag deltage i et arrangement på byens Internationale Afrikansk-Amerikanske Museum.
Joe Biden har været USA's præsident i fire år. Han var vicepræsident under præsident Barack Obama fra 2009 til 2017 og var inden da medlem af Senatet.
Han blev første gang valgt til Senatet for Demokraterne i 1973.
Præsident Joe Biden stiger om bord på Air Force One med kurs mod South Carolina sammen med sin hustru, Jill Biden. Foto: Nathan Howard/Reuters
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker