Nato behøver ikke USA's tilstedeværelse i Libyen. Så klar er meldingen fra den amerikanske vicepræsident Joe Biden.
I et interview med Financial Times siger vicepræsidenten, at Nato sagtens vil være i stand til at håndtere den anspændte situation i Libyen uden nogen hjælp fra USA.
I stedet bør det amerikanske militær bruge deres ressourcer andre steder i verden, mener han.
- Vi må vælge, om vi skal fokusere på Iran, Egypten, Nord-Korea, Afghanistan og Pakistan, eller om vi skal give Libyen mere opmærksomhed. Vi kan ikke gøre alt, understreger Joe Biden.
Han mener, at der ses mange eksempler på, at andre lande mangler vilje til at bidrage i det hærgede Libyen. Det er nemlig ikke kapaciteten, der mangler.
- Hvis nu at Vorherre løftede USA ud af Nato og satte os ned på planeten Mars, så vi altså ikke længere var med, så ville det være absurd at påstå, at Nato og resten af verden ikke har kapacitet til at tage sig af Libyen.
USA overlod kommandoen af den libyske operation til Nato i slutningen af marts. Joe Biden nægter dog helt og holdent, at der var indenrigspolitiske hensyn bag beslutningen.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker