Biden og Trump får kritik for evakuering af Afghanistan
Tilbagetrækningen af de amerikanske tropper, embedsmænd og borgere fra allierede lande samt en række afghanere skabte kaos i lufthavnen i Afghanistans hovedstad, Kabul. Foto: Wakil Kohsar/Ritzau Scanpix
Tilbagetrækningen af amerikanske tropper fra Afghanistan i 2021 havde alvorlige konsekvenser.
Både den nuværende amerikanske præsident, Joe Biden, og hans forgænger, Donald Trump, får kritik for evakueringen af Afghanistan i 2021 i en ny rapport fra USA's udenrigsministerium.
Specifikt får beslutningen om at trække amerikanske tropper ud af Afghanistan kritik for at have haft alvorlige konsekvenser for den tidligere amerikanskstøttede regering i landet, som blev afsat af Taliban.
- Beslutningerne fra både præsident Trump og præsident Biden om at afslutte den amerikanske mission i Afghanistan havde alvorlige konsekvenser for overlevelsesmulighederne for den afghanske regering og dens sikkerhed, kan man læse i rapporten.
Det Hvide Hus' pressesekretær, Karine Jean-Pierre, forsvarer dog Bidens håndtering af tilbagetrækningen.
- Han var nødt til at tage en beslutning, siger hun på et pressemøde fredag.
Tilbagetrækningen af de amerikanske tropper, embedsmænd og borgere fra allierede lande samt en række afghanere skabte kaos i lufthavnen i Afghanistans hovedstad, Kabul.
Her forsøgte tusindvis af mænd, kvinder og børn at komme på det begrænsede antal fly, der blev indsat for at evakuere dem.
En selvmordsbomber fra Islamisk Stat dræbte 13 amerikanske militærfolk og sårede over 150 afghanere uden for en af lufthavnens porte.
Imidlertid skriver talsmand for Donald Trump Steven Cheung i en e-mail:
- Der er kun en person, der er ansvarlig for den katastrofale tilbagetrækning fra Afghanistan - Joe Biden.
De amerikanske tropper forlod Afghanistan efter i 20 år at have støtte lokale regeringer imod Taliban.
Omkring 125.000 mennesker blev fløjet ud af Kabul, før de sidste amerikanske soldater forlod landet 30. august 2021.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned