Biden smider fløjlshandskerne et år efter Capitol-angreb
Præsident Joe Biden var skarpere end længe set i sin kritik af Donald Trump, da han torsdag gik på talerstolen i Capitol i Washington D.C. Foto: Pool/Reuters
Pool/Reuters
Joe Biden gik ifølge USA-kender langt hårdere til Donald Trump end hidtil i tale om angreb på Capitol.
Da præsident Joe Biden torsdag talte til det amerikanske folk på etårsdagen for angrebet på Capitol i Washington, var det med langt hårdere retorik og mere direkte adresse til sin forgænger Donald Trump, end man har set det indtil nu.
Det mener Niels Bjerre-Poulsen, der er lektor ved Institut for Amerikanske Studier på Syddansk Universitet.
- Det var taler, hvor både Biden og vicepræsident Kamala Harris lagde en langt mere konfrontatorisk linje, end de har gjort hidtil.
- Biden har forsøgt at at undgå at kommentere Trumps ansvar for det, der skete og i stedet overladt det til Kongressen og den komité, der har til opgave at undersøge begivenhederne 6. januar sidste år.
- Men den strategi er tilsyneladende droppet nu, siger Bjerre-Poulsen.
Han mener, at skiftet sker, fordi meningsmålinger viser, at et stigende antal amerikanere mener, at Biden kom til magten ved hjælp af snyd, som Trump hævder - på trods af, at det aldrig er bevist.
- Det var formuleret som et wake-up call på demokratiets vegne, der i høj grad var rettet mod de republikanere, der ikke bryder sig om Donald Trump, siger lektoren.
- Det er dem, han skal forsøge at få gennemført love med i Kongressen, og dem angreb han ikke, ligesom han heller ikke angreb det republikanske parti direkte, siger Niels Bjerre-Poulsen.
Han hæfter sig som sagt ved, at Joe Biden ikke lagde fingrene imellem i sin kritik af forhenværende præsident og hans ansvar for opstanden i Washington.
- Han forsøgte at ramme Trump der, hvor det gjorde mest ondt ved at sige, at han var en taber.
- Og så bemærkede jeg, at han ikke en eneste gang nævnte Donald Trump ved navn, siger USA-kenderen.
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker