Biden tager afstand fra hærværk under store protester i USA
De seneste dage har en sort mands død udløst store protester rundt om i USA. (Arkivfoto) Foto: Patrick T. Fallon/Reuters
Patrick T. Fallon/Reuters
Selv om Joe Biden forstår frustrationerne over en sort mands død, så støtter han ikke alle protesterne.
Joe Biden, der længe har lignet demokraternes præsidentkandidat i USA, forstår de store frustrationer rundt om i landet oven på en sort mands død.
Han tager dog samtidig afstand fra den hærværk, som er foregået under nogle af protesterne. Det gør han i en udtalelse, skriver CNN.
- Det at protestere over sådan en brutalitet er rigtigt og nødvendigt. Det er et helt igennem amerikansk svar.
- Men at brænde samfund ned og lave unødvendige ødelæggelser er ikke, siger Joe Biden i udtalelsen.
Han tilføjer, at det heller ikke er i orden med vold, der bringer liv i fare, eller som ødelægger og lukker forretninger.
Demonstranter har de seneste dage på tværs af USA protesteret over en sort mands død i Minneapolis mandag.
46-årige George Floyd mistede livet, efter at en hvid politibetjent havde siddet med sit knæ på Floyds hals i adskillige minutter under en anholdelse.
Efterfølgende har demonstranter blandt andet sat ild til bygninger, rapporterer flere medier. Der er også meldinger om sammenstød mellem politi og civile.
- De seneste dage har med tydelighed vist, at vi som nation ikke accepterer uretfærdighed, siger Joe Biden.
Han fortsætter med at sige, at enhver samvittighedsfuld person kan forstå den frustration, som blandt andet sorte oplever hver eneste dage.
- Fra den daglige indignation til den ekstreme vold som i tilfældet med det forfærdelige drab på George Floyd, siger Joe Biden.
USA's nuværende præsident, Donald Trump, har tidligere sagt, at det, der sker i landets gader lige nu, "ikke har noget at gøre med retfærdighed og fred", og at mindet om George Floyd "bliver vanæret af urostiftere, tyve og anarkister".
Præsidenten mener, at "volden og vandalismen bliver ledt af Antifa og andre radikale, venstreorienterede grupper, der terroriserer de uskyldige, ødelægger job, skader virksomheder og brænder bygninger ned".
Donald Trump har imidlertid ikke fremlagt beviser for sine beskyldninger.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker