Biden: Trumps forsinkelser kan sætte folk på gaden
Præsident Donald Trump tilbringer jul og nytår på sit golfresort Mar-a-lago i Florida. Han underskrev ikke hjælpepakken fra Kongressen, inden han forlod Washington. Foto: Saul Loeb/Ritzau Scanpix
Saul Loeb/Ritzau Scanpix
Trumps frasigelse af sit ansvar får alvorlige følger for millioner af amerikanere, advarer Joe Biden.
USA's kommende præsident, Joe Biden, advarer om, at det får "voldsomme konsekvenser", hvis præsident Donald Trump ikke snart underskriver en omstridt hjælpepakke. Kongressen har allerede vedtaget hjælpepakken, der skal hjælpe de amerikanere og virksomheder, der er ramt af coronakrisen.
Trump har krævet, at den direkte økonomiske hjælp til millioner af amerikanere hæves til 2000 dollar per voksen. I den vedtagne tekst er beløbet 600 dollar.
Dermed har Trump overrasket både sine republikanske partifæller, der er imod at øge beløbet, og Bidens demokratiske parti.
Men præsidentens pludselige krav betyder også, at hjælpepakken bliver forsinket. Og det kan få konsekvenser for de mest udsatte. Nogle af dem risikerer at blive sat på gaden.
Millioner af amerikanere har lørdag mistet deres understøttelse, fordi Trump har valgt ikke at underskrive lovpakken.
- Denne frasigelse af ansvar har voldsomme konsekvenser. I dag mister omkring 10 millioner amerikanere arbejdsløshedsunderstøttelsen, siger Biden i en meddelelse.
- Om få dage vil de offentlige ydelser udløbe. Det bringer afgørende ydelser og løn til ansatte i militæret i fare. Om mindre end en uge udløber stoppet for udsættelser af boliger. Det bringer millioner i risiko for at blive tvunget ud af deres hjem hen over helligdagene.
Corona-hjælpepakken er del af et større budget, der skal underskrives af præsidenten for at sikre, at hele den offentlige sektor ikke lukker ned i den kommende uge.
Trump mener, at det beløb, der bliver givet til almindelige amerikanere, er "latterligt". Han har betegnet hjælpepakken til i alt 900 milliarder dollar som en "skændsel".
Det til trods for, at den er vedtaget af et stort flertal i begge de store partier i Kongressen efter flere måneders forhandlinger.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde