Biden: Vi vil kæmpe for strengere våbenlov
Foto: John Moore /Scanpix
John Moore /Scanpix
Det Hvide Hus vil fortsat presse på for en strammere våbenlovgivning i USA trods mangel på støtte i Kongressen.
Det siger den amerikanske vicepræsident, Joe Biden, der opfordrer politikerne til at udvise "mod" af hensyn til ofrene for skudmassakrer.
- Jeg har ikke tænkt mig at stå med hænderne ned langs siden, og det har præsidenten heller ikke, sagde Biden torsdag på et pressemøde i New York.
Her mødtes han med byens borgmester, Michael Bloomberg, og nogle af forældre til de børn, der blev dræbt i skudmassakren i Newtown i december.
- For alle dem, der siger, at vi ikke bør forbyde angrebsvåben, vil jeg blot sige én ting: Tænk på Newtown, lød det fra vicepræsidenten.
Demokratiske senatorer har erkendt, at deres forslag om at forbyde angrebsvåben, som det, der blev brugt af en sindsforvirret ung mand i Newtown-massakren, ikke har en chance for at blive godkendt i Kongressen.
Direkte henvendt til forældrene til den lærerinde, der blev dræbt, da hun forsøgte at beskytte sine elever i første klasse, sagde Biden:
- Det er på tide, at politikerne udviser det samme mod som jeres datter.
Borgmester Bloomberg har fokuseret kraftigt på at reducere kriminaliteten i New York og på en antivåben-kampagne tværs over USA. Han har også forsøgt at påvirke Kongressen.
- Det eneste spørgsmål er, om Kongressen har modet til at gøre det rigtige, sagde han på torsdagens pressemøde.
- Der er gået 97 dage siden Newtown. I den tid, vurderer vi, at flere end 3000 amerikanere er blevet slået ihjel.
- Hvis Kongressen intet gør, vil 12.000 andre blive dræbt med våben alene i år, konstaterer Bloomberg.
Et overvældende flertal af amerikanerne støtter en skrappere våbenlovgivning.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde