Biden vil mødes med polsk præsident nær grænsen til Ukraine
USA's præsident, Joe Biden, talte torsdag til pressen efter topmøder i EU og Nato. Foto: Evelyn Hockstein/Reuters
Evelyn Hockstein/Reuters
Fredag mødes USA's præsident, Joe Biden, med den polske præsident, Andrzej Duda, nær grænsen til Ukraine.
På sin turné i Europa vil USA's præsident, Joe Biden, blandt andet besøge en polsk by, der ligger nær grænsen til Ukraine.
Det oplyser Det Hvide Hus natten til fredag dansk tid.
I byen, som hedder Rzeszow, kommer Bidens polske modstykke, Andrzej Duda, til at tage imod ham.
Rzeszow ligger cirka 80 kilometer fra grænsen til Ukraine og cirka 140 kilometer fra den ukrainske by Lviv. Det var i nærheden af Lviv, russiske styrker bombede en ukrainsk militærbase i forrige uge.
Joe Biden er i øjeblikket i Europa, hvor han blandt andet har deltaget i et EU-topmøde og et Nato-møde.
Det er til gengæld ikke første gang, at Rzeszow får fint besøg af en amerikansk toppolitiker.
Bidens udenrigsminister, Antony Blinken, slog nemlig et smut forbi den polske by for knap tre uger siden for at vise sin støtte til Natos østlige flanke, som tidligere var under sovjetisk kontrol, og som er bekymret for Ruslands ageren efter angrebet på Ukraine.
Tidspunktet for mødet med Andrzej Duda er endnu ukendt. Biden vil også hilse på de amerikanske soldater, som er udstationeret i Polen.
Biden talte torsdag til pressen efter topmødet i EU.
Formålet med mødet var at signalere sammenhold mellem USA og Europa.
- Putins overordnede mål er at demonstrere, at demokratier ikke kan fungere i det 21. århundrede, fordi tingene flytter sig så hurtigt, og det er for svært at opnå konsensus. Derfor mener Putin, at autokratier vil dominere, sagde Joe Biden.
- Der er færre demokratiske lande i dag, end der var for ti år siden. Så fra første færd har mit mål været, at vi bygger total enighed mellem verdens demokratier.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde