Bil drøner ind i politispærring i Norge - betjent påkørt
Chaufføren i bilen og betjenten er begge kørt på sygehuset, mens en kvinde i bilen er anholdt ifølge politiet.
En personbil drønede natten til tirsdag direkte ind i en vejspærring, som politiet havde sat op ved Sandnes i det sydlige Norge.
En betjent er kørt på sygehuset med lettere skader efter påkørslen, fortæller operationsleder Henning Andersen.
Lidt før klokken tre spærrede to patruljevogne landevejen for at stoppe en bil, som var stukket af fra politiet i Bryne, en mindre by i Rogaland.
Manden, som kørte bilen, stoppede ikke for spærringen. Han kørte direkte ind i den ene politibil.
- En betjent er lettere skadet. Han er kørt til universitetssygehuset i Stavanger. Chaufføren, som forsøgte at stikke af, blev også kørt til sygehuset til observation, siger operationsleder Henning Andersen til nyhedsbureauet NTB.
Der var også en kvinde i bilen. "Hun blev tilset af en læge på stedet, inden hun blev anholdt".
Det er endnu uklart, hvorfor manden kørte ind i politiets afspærring.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde