Bil kører med høj fart ind i engelsk julemarked
Politiet i Congleton oplyser, at ingen er kommet til skade, men tre personer er anholdt.
En bil er kørt ind i et julemarked i engelske Congleton syd for Manchester, hvor mange mennesker var forsamlet, rapporterer mediet Stokeontrentlive.
Ifølge øjenvidner var der cirka 800 gæster på julemarkedet.
- Han må have kørt mindst 50 miles i timen (lidt over 80 kilometer i timen), siger et øjenvidne.
Politiet i Congleton oplyser på Twitter, at ingen er kommet til skade. Tre mænd er anholdt.
Det var en Volkswagen Golf, som kørte ind i en central gade, hvor julemarkedet ligger. Området er forbeholdt fodgængere.
Bilen blev kort efter fundet forladt.
Politiet oplyser, at det er meget synligt til stede ved julemarkedet, så folk kan føle sig trygge.
/ritzau/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker