Bilbombe dræber 19 i Nordirak

Mindst 19 mennesker mistede livet, da en selvmordsbomber meget tidligt torsdag morgen kørte en lastbil fyldt med sprængstof ind i en kurdisk landsby i det nordlige Irak, hvor den eksploderede.

13 er såret, men ifølge politiet kan både antallet af dræbte og tilskadekomne vise sig at stige. Politiet oplyser også ifølge nyhedsbureauet Reuters, at der er adskillige kvinder og børn blandt de dræbte.

Volden i Irak har været stigende de seneste måneder, selv om den ikke er i nærheden af at være på samme niveau, som i de meget blodige perioder i 2006 og 2007.

/ritzau/Reuters

En bilbombe i en kurdisk landsby i det nordlige Irak har kostet mindst 19 mennesker livet.

Offentliggjort Sidst opdateret