Bilbombe dræber 43 civile syrere på grænsen til Tyrkiet
Snesevis af mennesker er såret af bombe, der eksploderer ved marked i byen Azaz. IS mistænkes for at stå bag.
En tankbil fyldt med sprængstof dræber mindst 43 mennesker i den oprørskontrollerede syriske by Azaz på grænsen til Tyrkiet.
Det oplyser det sædvanligvis velorienterede Syriske Observatorium for Menneskerettigheder.
Observatoriet har hovedkvarter i London. Gruppen overvåger udviklingen i den syriske konflikt via et netværk af kilder i landet.
Snesevis af mennesker er blevet såret af bomben, som har pulveriseret et marked foran en domstolsbygning.
Antallet af døde ventes at stige, sagde Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder lidt tidligere på dagen.
Det har været svært at identificere de dræbte, fordi flere er brændt til ukendelighed.
Ingen har umiddelbart taget ansvaret for bomben, men mistanken retter sig mod Islamisk Stat (IS).
- Denne slags forbrydelser begås kun af terrorgruppen daesh, siger Osama al-Mehri, der er advokat i byen. Han bruger den arabiske betegnelse for IS.
Videofilm fra stedet viser store røgfaner, der stiger til vejrs i en gade, der er fyldt med glasskår og forvredet metal, som bulldozere forsøger at rydde af vejen.
Jihadisterne opererer i Aleppo-provinsen, hvor Azaz ligger, og IS har tidligere gjort forsøg på at indtage byen.
Det er ikke første gang, at byen udsættes for et angreb. I oktober dræbte en bilbombe 17 mennesker ved en af de lokale oprøreres kontrolposter.
Bilbomben i Azaz kommer, mens en skrøbelig våbenhvile er i kraft i det meste af Syrien.
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde