En bilbombe har dræbt mindst 11 mennesker onsdag og såret 22 andre i et shiamuslimsk område i den oprørske sydvestligt beliggende pakistanske by Quetta, oplyser politiet.
Bomben eksploderede på en parkeringsplads i nærheden af en moské efter bønnen, der markerer afslutningen på fasten og festdagen Eid al-Fitr, siger Mohammad Hashim fra politiet i Quetta.
Politichef i Quetta, Ashan Mehboob siger, at et bomberydningshold er nået til den konklusion, at der var tale om en selvmordsbilbombe.
Han hæver det seneste officielle dødstal fra 10 til 11.
- Antallet af dræbte er nu steget til 11, idet en af de sårede er død på sygehuset, siger han og uddyber:
- Resterne af en ilde tilredt krop er fundet i bilen. Det ser ikke ud til, at han har haft sprængstoffer på kroppen, men han har placeret dem i bilen og detoneret dem, da han ikke kunne komme længere end parkeringspladsen, siger Mehboob.
- Vores sikkerhed var på plads, så han ikke kunne komme videre. Hvis han havde haft den mulighed, så kunne han have forårsaget langt større skade, siger han og tilføjer, at alle de døde er blevet identificeret af deres pårørende - undtaget selvmordsbomberen.
Politibetjent Hamid Shakil fra Quetta siger, at to kvinder og en syvårig dreng er blandt de omkomne.
Øjenvidner fortæller, at adskillige biler i nærheden af bomben brød i brand efter eksplosionen, og et hus blev beskadiget. Området bebos af medlemmer af den shiamuslimske minoritet.
Pakistans Baluchistan-provins, der har Quetta som hovedstad, har oplevet et stigende antal voldstilfælde, som er knyttet til oprørske separatister, sekteriske sammenstød og militante talibaner.
Hovedparten af Pakistans 177 millioner indbyggere er sunnimuslimer, men landet har et markant shiamuslimsk mindretal. Tusindvis af mennesker er blevet dræbt i sekteriske angreb i Pakistan siden slutningen af 1980'erne.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker