Bilbombe dræber og sårer flere i Libanon
En bilbombe er tidligt tirsdag morgen eksploderet i det østlige Libanon. Et ukendt antal personer er dræbt og såret, siger en sikkerhedskilde til AFP.
Eksplosionen fandt sted i et Hizbollah-kontrolleret område i Sbouba klokken 04.00, siger den anonyme kilde.
Beboere i området fortæller, at de hørte udrykning fra ambulancer, der kørte til gerningsstedet.
Over de seneste måneder har adskillige angreb været målrettet mod Hizbollah-kontrollerede områder i Libanon.
19. november angreb to selvmordsbombere den iranske ambassade i det sydlige Beirut. 23 mennesker mistede livet.
Analytikere siger, at angrebene handler om det iransk-støttede Hizbollahs engagement i krigen i Syrien.
Hizbollahs leder, Hassan Nasrallah, beskylder Saudi-Arabien for at stå bag angrebet mod den iranske ambassade i november som hævn for Irans opbakning til Assad.
Saudi-Arabien støtter de oprørere, som forsøger at fjerne Assad fra magten.
Angrebet i Beirut skete samtidig med, at militæret i Syrien gennemførte en stor offensiv mod oprørerne.
Hizbollah-bevægelsen har sendt tusindvis af sine mænd ind i Syrien for at kæmpe side om side med præsident Bashar al-Assads styrker.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde