Bilbombe dræber syv ved lufthavn i Somalia
Torsdag formiddag eksploderede en bilbombe nær indgangen til den internationale lufthavn i Somaliens hovedstad Mogadishu. Syv personer er blevet dræbt, oplyser somalisk politi ifølge nyhedsbureauet Reuters.
- En bil lastet med sprængstoffer blev detoneret foran en tebutik lige ude foran lufthavnen, siger talsmand for politiet, Abdikadir Ahmed.
- Indtil videre er syv personer bekræftet døde og 15 er såret. Mange biler er brændt, tilføjer han.
Lufthavnen i Mogadishu er strengt bevogtet, da mange udenlandske diplomater har base der.
Ifølge øjenvidner begyndte det at brænde i små cafeer udenfor lufthavnen som følge af eksplosionen.
Ahmed Omar, der arbejder i lufthavnen, fortæller til Reuters, hvordan en "øredøvende eksplosion" lød i nærheden af lufthavnen, og at himlen derefter "var dækket af røg".
Den al-Qaeda-relaterede gruppe al-Shabaab hævder at stå bag angrebet.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned