Bilbombe eksploderer foran domhus i den tyrkiske by Izmir
Det tyrkiske politi har dræbt to mænd, som deltog i angrebet. En tredje gerningsmand er eftersøgt.
- Mindst to personer blev dræbt og en halv snes andre blev såret, da en bilbombe torsdag eksploderede foran et domhus i den tyrkiske storby Izmir, oplyser de tyrkiske myndigheder og hospitalskilder.
En politimand og en ansat i domhuset blev dræbt, oplyser de lokale myndigheder i kommunen Bayrakli i Izmir, der normalt er en fredelig by.
Det tyrkiske politi har dræbt to mænd, som deltog i angrebet. En tredje gerningsmand er eftersøgt.
Guvernørens kontor i Izmir siger, at foreløbige undersøgelser tyder på, at den kurdiske separatistbevægelse PKK står bag angrebet.
Angrebsmændene var bevæbnet med kalasjnikovgeværer og granater.
Bomben eksploderede uden for indgangen til retsbygningen, som anvendes af statsanklagere og dommere.
Mindst én bil står i brand tæt ved domstolsbygningen.
Et andet køretøj, som menes at have tilhørt gerningsmændene, blev sprængt i luften af politiet ved en kontrolleret eksplosion, siger politiets talsmænd.
Angrebet kommer, efter at en bevæbnet mand nytårsnat trængte ind på et diskotek i Istanbul og dræbte 39 mennesker. Islamisk Stat tog skylden for angrebet.
I forbindelse med angrebet i Istanbul tilbageholdte myndighederne tirsdag tre familier fra Izmir.
Izmir er en feriedestination, som også mange danskere besøger. Rejseambassadør Stig Elling fra Bravo Tours oplyser, at der på denne tid af året ikke er nogen danske rejseorganisationer, der har ture til Izmir, hvor højsæsonen er fra påske til oktober.
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker