Bilbombe koster tre personer livet i Kairo
En bilbombe har onsdag morgen kostet tre personer livet i Giza i udkanten af Egyptens hovedstad, Kairo. Det oplyser egyptisk stats-tv.
Et andet statskontrolleret medie, Al-Ahram, citerer en brigadegeneral i politiet for at sige, at de dræbte var de tre personer, der selv befandt sig i bilen, og at de formentlig var på vej til at udføre et "terrorangreb".
Bilen blev delt i to ved eksplosionen, og myndighederne forsøger nu at identificere de dræbte.
Der har været en bølge af protester og vold i Egypten, siden hæren sidste år afsatte den folkevalgte præsident Mohamed Mursi. Hæren greb ind efter massive folkelige protester mod Mursis måde at håndtere magten på.
Tilhængere af den nye præsident, Abdel Fattah al-Sisi, landets tidligere hærchef, ser ham som manden, der kan sætte en stopper for den politiske uro og gøre Egypten til et mere velstående land.
Men hans modstandere, heriblandt personer fra det nu forbudte Muslimske Broderskab, ser ham som hjerne bag et statskup, der har ført til de værste interne stridigheder i Egyptens nyere historie.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker