Bilbomber dræber 22 i Syrien
Blodsudgydelserne fortsætter for fuld styrke i det borgerkrigshærgede Syrien, hvor oprørere kæmper mod præsident Bashar al-Assad og hans regeringshær.
I byen Idlib er to bilbomber eksploderet, og de har ifølge Syriens officielle nyhedsbureau, Sana, dræbt 22 mennesker og såret 30.
Der var tilsyneladende tale om koordinerede sprængninger.
- Den første eksplosion fandt sted på al-Ziraa-pladsen, den anden på al-Mutlag-pladsen, skriver Sana.
Attentatet ligner en operation, der kan være begået af de islamiske militante i gruppen al-Nusra Fronten.
Det er en oprørsgruppe, der står stærkt i det nordvestlige Syrien, og som i øvrigt regnes for en terrororganisation af USA.
Idlib er under regeringsstyrkernes kontrol, men ellers er det meste af provinsen, der ligger ved den tyrkiske grænse, på oprørshænder.
Onsdagens dobbelte attentat kommer på en dag, hvor universiteter rundt om i Syrien holder sørgehøjtideligheder for at mindes de 87 mennesker, der blev dræbt ved eksplosioner på universitetet i Aleppo tirsdag.
Ingen har taget skylden for dette angreb, og oprørere og regeringen giver hinanden skylden for det, der ligner det blodigste angreb i den 22 måneder lange konflikt.
Flere af de sårede fra Aleppo-attentatet er meget slemt tilredte, så der er frygt for, at dødstallet ender med at blive højere end 87.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker