Bilbomber dræber mindst 29 mennesker i Irak
Mindst 29 mennesker er dræbt og 69 såret af flere bilbomber, der er eksploderet i shiamuslimske områder i Irak.
To bomber er eksploderet i Bagdad, og to bomber er eksploderet i byen Hilla syd for den irakiske hovedstad, siger politi og læger.
I bydelen Kadhimiyah i Bagdad eksploderede to bomber tæt ved et muslimsk mindesmærke, hvor mange var samlet. 16 blev dræbt og mindst 45 kvæstet, siger politi og redningsmandskab.
To bomber eksploderede på markedspladser i Hilla, hvor mange netop var mødt frem for at handle. Her blev 13 dræbt, mens mindst 26 andre blev såret.
Redningsmandskab understreger, at dødstallene er foreløbige. Mange af de kvæstede har alvorlige og livstruende skader.
Med de mange drab fredag er flere end 100 mennesker blevet dræbt ved voldsaktioner i Irak i løbet af den seneste uge.
Aktionerne er de seneste i en serie af voldshandlinger, der kommer sideløbende med tiltagende spænding mellem Iraks sunnimuslimer, der er i mindretal og flertallet af shiamuslimer og kurdere.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet