To næsten samtidige bilbomber er eksploderet i Iraks hovedstad, Bagdad. Mindst 18 mennesker er dræbt, og 42 er såret, oplyser det irakiske indenrigsministerium.
Bomberne var placeret i to biler på en parkeringsplads i Al-Yarmuk i det vestlige Bagdad. De eksploderede med få minutters mellemrum.
Bilerne holdt parkeret foran et af indenrigsministeriets kontorer, hvor irakerne kan få fornyet deres pas og identitetskort. Mange mennesker stod i kø for at for fornyet deres kort, da bomberne sprang.
Blandt de dræbte er to politifolk og mange kvinder. Selve bygningen fik også store skader ved eksplosionen.
Også en anden nærliggende bygning, der huser den irakiske handelsbank, blev ødelagt.
De seneste bombeangreb kommer i kølvandet på en række andre blodige angreb i hovedstaden lørdag aften.
Tre vejsidebomber i Hurriya i det nordlige Bagdad dræbte fire mennesker og sårede 16, mens fire andre mistede livet ved et angreb i Al-Obeidi, der ligger i den østlige del af byen.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde