Bild: Kaptajnen prøvede med økse at nå ind i cockpittet
Arkivfoto af en Lufthansa-kaptajn. Foto: Boris Roessler/dpa/POLFOTO/arkiv
Boris Roessler/dpa/POLFOTO/arkiv
Øksen er standardudstyr på en Airbus A320, men Bild skriver ikke, hvor kaptajnen måtte have fundet den.
Kaptajnen, der blev lukket ude af cockpittet af andenpiloten i katastrofeflyet fra Germanwings, forsøgte at bruge en økse for at komme ind og overtage styringen.
Det oplyser sikkerhedskilder til den tyske avis Bild.
Alt tyder på, at andenpiloten, Andreas Lubitz, da han var alene i cockpittet, med vilje fløj passagerflyet mod en bjergside i de sydfranske alper tirsdag og tog 149 passagerer og besætningsmedlemmer med sig i døden.
Flyets sorte boks har vist, at kaptajnen gentagne gange bankede på døren for at få Lubitz til at lukke ham ind, mens flyet var i gang med sin fatale nedstigning, har den franske anklagemyndighed oplyst.
Men Bilds oplysning om, at kaptajnen brugte en økse, er ny.
Oplysningen kan ikke umiddelbart bekræftes fra anden side, men en talsmand for Germanwings siger, at der var en økse om bord på flyet, en Airbus A320.
Øksen er "en del af sikkerhedsudstyret på en A320", siger talsmanden.
Tidligere forklaringer har lydt, at øksen altid befinder sig i cockpittet.
I forbindelse med terrorangrebet på USA 11. september 2001 blev sikkerheden på fly skærpet.
Et af initiativerne var at armere døren til cockpittet, så terrorister ikke med fysisk magt kan sikre sig adgang til cockpittet.
Hvis kaptajnen på Germanwings fly skulle have været i besiddelse af en økse, er det meget usandsynligt, at han ville være i stand til at nedbryde døren.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde