Bilist kører fodgængere ned i Tyskland og sårer fire
Tysk politi siger, at en mand med vilje styrede sin bil ind i en gruppe fodgængere i byen Bottrop i det vestlige Tyskland. Fire blev kvæstet ved episoden, der skete kort efter midnat nytårsaften. (Arkivfoto) Foto: Peter Steffen/Ritzau Scanpix
Peter Steffen/Ritzau Scanpix
En mand forsøgte flere gange at køre fodgængere ned nytårsaften. Ifølge politiet kan der ligge fremmedhad bag.
Fire mennesker blev kvæstet i den tyske by Bottrop nytårsaften, da en mand med fuldt overlæg kørte sin bil ind i en gruppe fodgængere.
Det oplyser tysk politi, som mener, at der var tale om et målrettet angreb, "som kan skyldes chaufførens fremmedfjendske holdninger", skriver politiet og anklagemyndigheden i en fælles udtalelse.
Der var flere syrere og afghanere i den gruppe, der blev påkørt i Bottrop kort efter midnat nytårsaften.
Et par af dem er kommet alvorligt til skade.
Føreren af bilen er anholdt og vil blive sigtet for drabsforsøg, oplyser politiet tirsdag.
Den 50-årige bilist havde oprindeligt forsøgt at køre en enkelt fodgænger ned et par minutter over midnat, men denne fodgænger formåede at springe i sikkerhed.
Derpå kørte bilisten til bymidten i Bottrop, han pløjede ind i en gruppe mennesker og altså kvæstede fire.
Efter påkørslen fortsatte bilisten til den større by Essen, hvor han selv har bopæl. Her forsøgte han at ramme en gruppe mennesker, der ventede ved et busstoppested.
Politiet anholdt ham i Essen. Manden har erkendt, at han er fjendtligt indstillet over for fremmede, oplyser tyske myndigheder.
Bottrop, der har omkring 120.000 indbyggere, ligger lidt nord for Essen og ikke langt fra den hollandske grænse.
Det er ikke første gang, at Tyskland oplever bevidste påkørsler. I april kørte en tysk mand en varevogn ind i en gruppe mennesker i byen Münster. Her blev fire dræbt og flere andre kvæstet.
I december 2016 pløjede en tunesisk mand ind i et julemarked i Berlin, hvor 12 blev dræbt.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet