Bilister var indespærret i omkring et døgn i Skåne
- Det er forfærdeligt at sidde i 19 timer og vente, siger den 39-årige Erika Sepeliovaite til Aftonbladet.
Bilister i det sydlige Sverige var indespærret i omkring et døgn i snekaoset i Skåne.
Redningsmandskab i ni bæltekøretøjer arbejdede torsdag middag på at få mange fastkørte biler fri på E22, hvor der var store problemer onsdag og torsdag. Motorvejen ventes først at blive åbnet igen fredag morgen.
- Det er forfærdeligt at sidde i 19 timer og vente, siger den 39-årige Erika Sepeliovaite til Aftonbladet.
Sammen med sine to børn og familiens hund fik hun hjælp lidt før klokken 8 torsdag morgen.
Omkring 1000 personer sad fortsat fast i sneen torsdag morgen.
- Nu gælder det om at få alle dem, der sidder fast, trukket fri så hurtigt som muligt, siger Dan Svensson, indsatsleder for redningstjenesten i Kristianstad.
Nogle personer er blevet hentet i ambulancer, og en del får hjælp mod forfrysninger og frostskader af Forsvaret.
Omkring 4000 boliger var uden strøm i bidende kulde i Sverige tidligt torsdag, rapporterer radio P4 Norrbotten. Samtidig meldte beboere i området om 38 minusgrader.
– Jeg vågnede omkring klokken 6 og mærkede, at det var koldt. Det var mindst 38 minusgrader. Det er alvorligt, siger Gunnar Eriksson, som var blandt dem, der blev ramt af strømafbrydelserne.
- Grunden til strømafbrydelser i det sydlige Sverige var blandt andet væltede elmaster. Hård blæst vanskeliggjorde arbejdet med at få elledningerne fri, siger regionchef Peter Hjalmar på Eon.
I Hörby kommune blev en idrætshal åbnet onsdag aften for et stort antal mennesker, som var kørt fast i sneen på E22.
- Vi kunne tilbyde dem varme, mad og drikke samt mulighed for at sove, siger kommunaldirektør Madeleine Peyron til TT.
I det nordlige Sverige - i Kvikkjokk og Årrenjark - blev der onsdag målt temperaturer ned til minus 43,6 grader - det koldeste i 25 år.
/ritzau/TT
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned