USA's tidligere præsident Bill Clinton menes at være landet i Nordkorea, hvor han vil forsøge at få frigivet to fængslede amerikanske journalister.
Et amerikansk fly, der menes at have USA's tidligere præsident Bill Clinton om bord, landede tirsdag i Nordkorea, oplyser det sydkoreanske nyhedsbureau Yonhap.
- Vi ved, at et fly fra USA er landet i Sunan lufthavnen i den nordkoreanske hovedstad, Pyongyang, omkring klokken 10.48 lokal tid (03.48 dansk tid), citerede bureauet en sydkoreansk embedsmand, der ønskede at være anonym, for at sige.
Myndighederne i Sydkorea kunne ikke umiddelbart bekræfte oplysningerne.
Nyhedsbureauet og avisen Chosun Ilbo skrev tidligere, at Clinton var på vej til det kommunistiske land i et forsøg på at få frigivet to fængslede, amerikanske journalister.
Laura Ling og Euna Lee blev pågrebet midt i marts, tæt på grænsen til Kina, hvor de rapporterede om flygtninge, der stak af fra det fattige Nordkorea.
En domstol i Pyongyang dømte i juni de to til 12 års "opdragelse gennem arbejde" for ulovligt at være rejst ind i landet og for en ikke nærmere defineret "alvorlig forbrydelse".
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned