Billeder viser sammenstød med 100 biler på svensk motorvej
Omkring 100 køretøjer kolliderede lørdag på de svenske motorveje E4 og E18. Sammenlagt blev omkring 120 personer bragt til sygehuse i flere svenske byer efter ulykkerne. Foto: 10510 Polisen/Ritzau Scanpix
Op mod 100 biler kolliderede og 120 blev bragt til sygehuse. Politiet har søndag udgivet billeder fra stedet.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
Op mod 100 biler stødte lørdag sammen på de svenske motorveje.
Politiet har søndag udgivet dronebilleder fra stedet, der viser, hvordan både lastbiler og personbiler ligger klumpet sammen og på tværs af vejen.
Polititalsmanden Stefan Larsson har ifølge nyhedsbureauet TT beskrevet det som en "dystopisk filmscene".
- Der er en masse køretøjer, der står hulter til bulter. Jeg har aldrig set noget lignende i virkeligheden, sagde han.
Ulykkerne skete på motorvejen E4 og E18 omkring den svenske by Uppsala, der ligger nord for Stockholm.
Annonce
Politiet modtog anmeldelse om ulykken på E4 omkring klokken 10.00 lørdag, hvor cirka ti biler var kollideret. Det skriver TT.
Få timer senere modtog de igen en anmeldelse, denne gang fra E18, hvor op mod 100 biler endte med at blive involveret.
Årsagen til de store sammenstød er endnu ukendt, men lørdag lød det fra politiet, at der var sne og meget glat på stedet. Foto: 10510 Polisen/Ritzau Scanpix
Sammenlagt er 120 personer blevet bragt til flere hospitaler i byerne Uppsala, Enköping, Västerås og Stockholm.
Flere havde alvorlige skader, men de fleste var udskrevet omkring klokken 21.00. To blev dog indlagt på intensivafdelingen, lyder det.
Det svenske politi er søndag færdige med arbejdet på stedet.
Trafikverkets pressechef, Bengt Olsson, fortæller til Expressen, at trafikken flød i begge retninger igen omkring midnat.
- Vi har afsluttet arbejdet. Vi lavede en ekstra skridsikring i aftes, men det betyder ikke, at alt er skridsikkert i dag. Det skifter hele tiden, lyder det til mediet.
Olsson siger, at flere af køretøjerne ikke var i stand til at køre efter sammenstødet, og politiet var derfor nødt til at flytte bilerne en af gangen.
Flere rækværk skulle også repareres, lyder det.
Det svenske politi har søndag delt dronebilleder fra ulykkerne, der viser de mange køretøjer, der er stødt sammen og ligger på tværs af vejen. Foto: 10510 Polisen/Ritzau Scanpix
Det er endnu ukendt, hvad der er årsag til de store sammenstød, dog lød det lørdag fra Stefan Larsson, at der var sne og meget glat på stedet.
Annonce
Politiet omdirigerede trafikken efter ulykkerne, mens de opfordrede bilisterne, der sad fast i køer, til at væbne sig med tålmodighed.
- Vi får meldinger om, at der er folk, der forsøger at vende om på motorvejen, og det er en virkelig dårlig idé.
- Bliv i køen. Vi forstår godt, at det er en test af tålmodigheden, men vi vil ikke risikere flere ulykker, sagde polititalsmanden til TT.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde