BILLEDSERIE: Amerikanere fejrer Biden-sejr med dans i gaderne

På Times Square i New York City stimlede tusindvis af mennesker sammen lørdag for at fejre demokraten Joe Bidens sejr over præsident Donald Trump. Foto: Andrew Kelly/Reuters

Fra San Francisco og Los Angeles over Chicago og Philadelphia til New York blev Bidens sejr lørdag fejret.

Offentliggjort Sidst opdateret

Med glædestårer og dans og sang i gaderne fejrer amerikanere på tværs af USA Joe Bidens valgsejr lørdag.

Se et udpluk af billeder her.

I den amerikanske forbundshovedstad, Washington D.C., indtog tusindvis af Joe Biden-tilhængere gaderne nær Det Hvide Hus. Foto: Tom Brenner/Reuters
Efter flere dages ventetid kom forløsningen for Joe Bidens tilhængere endelig lørdag, da de 20 valgmænd fra delstaten Pennsylvania sikrede den demokratiske udfordrer sejren. Her ses Biden-tilhængere foran rådhuset i Philadephia i Pennsylvania, efter at han var blevet udråbt til vinder af flere amerikanske medier. Foto: Chris Mcgrath/Ritzau Scanpix
På den berømte Sunset Boulevard i Los Angeles i delstaten Californien gik det heller ikke stille af sig, da det lørdag lokal tid stod klart, at Joe Biden bliver USA's 46. præsident. Foto: David Swanson/Reuters
I Chicago i delstaten Illinois fejrer demokratiske vælgere Joe Bidens valgsejr i Union Park. En person holder et skilt med teksten "You're fired" - på dansk "du er fyret". Det er en henvisning til præsident Donald Trumps tidligere reality tv-show "The Apprentice" - på dansk "Hyret eller fyret" - hvor det blev et kendt udtryk. Foto: Scott Olson/Ritzau Scanpix
I New York City blev Joe Bidens valgsejr blandt andet fejret med champagne og kram i springvandet i Washington Square Park. Foto: Stephanie Keith/Ritzau Scanpix
På den amerikanske vestkyst indtog folk gaderne i San Francisco i delstaten Californien, da det stod klart, at Joe Biden havde sikret sig nok valgmænd til at slå Donald Trump i præsidentvalget. Foto: Stephen Lam/Reuters