BILLEDSERIE: Amerikanerne stemmer fra bilen og med afstand

En valgforordnet hjælper en vælger med at aflevere en stemme i svingstaten Florida. Delstaten kan få afgørende betydning for, hvem af Trump og Biden der vinder valget. Foto: Chandan Khanna/Ritzau Scanpix

Det amerikanske præsidentvalg er i fuld gang over hele USA, hvor de første resultater er begyndt at tikke ind.

Offentliggjort Sidst opdateret

Amerikanerne afgør i disse timer, om landets næste præsident skal hedde Donald Trump eller Joe Biden.

Flere valgsteder er allerede lukket, mens de sidste valgsteder forventes at lukke omkring klokken 06 onsdag morgen dansk tid.

Adskillige delstater har i år udvidet mulighederne for at stemme for at undgå spredning med coronavirus. Blandt andet kan vælgere stemme i drive in-stemmebokse.

Valgforskere har spået, at valgdeltagelsen i USA i år kan blive rekordhøj, mens flere amerikanere peger på, at pandemien har stor betydning for, hvordan de stemmer.

Demokraternes præsidentkandidat, Joe Biden, brugte første del af valgdagen tirsdag på at besøge sit barndomshjem i byen Scranton i Pennsylvania. Foto: Angela Weiss/Ritzau Scanpix
Hundredvis af Joe Biden-tilhængere stimlede tirsdag lokal tid sammen foran Det Hvide Hus for at protestere mod præsident Donald Trump. Det skete på præcis samme lokation, hvor der tidligere på året var Black Lives Matter-demonstrationer. Foto: Olivier Douliery/Ritzau Scanpix
En vælger aflevere sin stemme i en drive-in stemmeboks i delstaten Colorado. Flere delstater har udvidet mulighederne for at stemme for at undgå spredning af coronavirus. Foto: Jason Connolly/Ritzau Scanpix
Præsident Donald Trump besøgte på valgdagen sin valgkampagnes hovedkontor i Arlington, Virginia, for at takke medarbejder for deres indsats. Foto: Saul Loeb/Ritzau Scanpix
Vælgere stemmer med god afstand i Richland i delstaten Iowa. Coronapandemien har været det helt store emne i den amerikanske valgkamp. Foto: Mario Tama/Ritzau Scanpix
I byen Bangor i delstaten Maine har myndighederne også gjort alt for at undgå spredning af coronavirus. Virusset har kostet over 230.000 amerikanere livet siden pandemiens begyndelse. Foto: Scott Eisen/Ritzau Scanpix
En person afgiver sin stemme ved et drive-in stemmested i delstaten Californien. Joe Biden forventes at få en klar sejr i USA's mest folkerige delstat. Foto: Apu Gomes/Ritzau Scanpix
Folk står i kø for at stemme på en skole i amtet Racine County i Wisconsin. Flere delstater forventer rekordhøj valgdeltagelse i år. Foto: Bing Guan/Reuters