BILLEDSERIE: Briter sørger efter dronningens sidste åndedrag

Det var en stemning af sorg, som sænkede sig over folkemængden ved Buckingham Palace, da meldingen om dronningens død kom tidligt torsdag aften. Flere græd og krammede hinanden. Foto: Christophe Ena/Ritzau Scanpix

Dronning Elizabeths død har affødt stærke reaktioner fra briter, som torsdag mødte op ved Buckingham Palace.

Offentliggjort Sidst opdateret

Storbritanniens længst siddende monark nogensinde, dronning Elizabeth II, tog torsdag sit sidste åndedrag, inden hun sov stille ind på den royale residens i Skotland, slottet Balmoral.

Uden for den royale residens i Storbritanniens hovedstad, London, Buckingham Palace, mødte adskillige briter op for at mindes den afdøde dronning.

Se billederne her.

/ritzau/

Briter anskuer blomsterne på det røde underlag foran Buckingham Palace. Dronningen regerede Storbritannien og en række oversøiske territorier i hele syv årtier inden sin død torsdag. Foto: Clodagh Kilcoyne/Reuters
En kvinde mister fatningen uden for Buckingham Palace, efter at nyheden om dronningens død lammede nationen torsdag aften. Dronningen videregiver nu tronen til sin søn, der tager kongenavnet kong Charles III. Foto: Kevin Coombs/Reuters
Fremmødte omfavner hinanden ved Victoria Memorial, som er et mindesmærke for enden af boulevarden The Mall, som leder op til Buckingham Palace. Foto: Kevin Coombs/Reuters
Nogen har lagt blomster ved Buckingham Palace med en note, hvor der står: "Verdens hjerte er knust". Foto: Clodagh Kilcoyne/Reuters