BILLEDSERIE: Dansker ror med Cambridge fra Oxford på Themsen

Roerne kom forbi flere seværdigheder under sejladsen på Themsen. Her ror de under Hammersmith Bridge, som åbnede i 1887. Foto: Peter Nicholls/Reuters

Hvert år ror Cambridge Universitet og Oxford Universitet om kap på Themsen. Søndag tog Cambridge sin 84. sejr.

Offentliggjort Sidst opdateret

Søndag roede Cambridge Universitet og Oxford Universitet for 165. gang om kap på Themsen i London.

Den traditionsrige konkurrence mellem Storbritanniens to ypperste universiteter er blevet afholdt siden 1829. I dette års udgave løb Cambridge med sejren både hos herrerne og kvinderne.

Med på kvindernes hold var den danske landsholdsroer Ida Gørtz Jacobsen, der blandt andet har været med til at sikre den danske firer en 4.-plads ved VM i 2018. Den danske roer har ifølge DR siden sidste sommer læst litteraturvidenskab på Cambridge.

Herrernes sejr betyder, at Cambridge nu har vundet 84 sejladser, mens deres rivaler fra Oxford har vundet 80 gange.

Se billeder fra søndagens konkurrence her.