BILLEDSERIE: Kim Jong-un vækker opsigt med ridetur i bjergene

Kim Jong-un ses her under sit seneste besøg på Paektu-bjerget. I december 2017 besøgte han også det mytiske bjerg. Dengang skete det kort før de første diplomatiske snakke, der førte til et historisk møde mellem Kim Jong-un og USA's præsident, Donald Trump. Det var første gang, at en amerikansk præsident mødte lederen af Nordkoreas regime. Foto: Kcna/Reuters

Nordkoreas leder, Kim Jong-un, har tidligere besøgt Paektu-bjerget forud for vigtige politiske udmeldinger.

Offentliggjort Sidst opdateret

Den nordkoreanske leder, Kim Jong-un, har både vakt opsigt og sat gang i spekulationer efter en ridetur i et sneklædt bjerglandskab i Nordkorea.

Rideturen, som Nordkoreas officielle statslige nyhedsbureau, KCNA, har offentliggjort billeder fra, gik til det mytiske Paektu-bjerg.

Besøget har sat gang i snak om, at Kim Jong-un muligvis har politiske udmeldinger på vej. Det forklarer Shin Beom-chul, der er analytiker ved en stor koreansk politisk tænketank, Asan Institute of Policy Studies:

- Kim har tidligere besøgt Paektu-bjerget før store politiske beslutninger.

Se billeder fra den nordkoreanske leders spektakulære ridetur her.

Billeder af nordkoreanske ledere på hesteryg i sneklædt landskab er ikke et sjældent syn. Kim Jong-uns far og farfar, Kim Jong-il og Kim Il-sung, blev blandt andet ofte set i lignende situationer på plakater og portrætter, skriver nyhedsbureauet AFP. Foto: Str/Ritzau Scanpix
Kim Jong-un befinder sig her ved bygninger nær toppen af Paektu-bjerget. Sidste år besøgte han bjerget sammen med den sydkoreanske præsident, Moon Jae-in, i forbindelse med et topmøde. Mødet markerede første gang i over et årti, at en præsident fra Sydkorea besøgte Pyongyang Foto: Str/Ritzau Scanpix
Ifølge analytikere vil Kim Jong-un med besøget på bjerget, der har særlig betydning for nordkoreanerne, vise, at Nordkorea klarer sig fint på trods af internationale sanktioner. - Det er et budskab. Et symbol på trodsighed, siger B.R. Myers, der er professor ved Dongseo University i Sydkorea og specialiserer sig i nordkoreansk propaganda. Foto: Kcna/Reuters
Ifølge Nordkoreas officielle statslige nyhedsbureau, KCNA, er diplomater, der fulgte Kim Jong-un på bjerget, overbeviste om, at der snart "igen vil komme en stor operation, der vil ramme verden med forundring og føre den koreanske revolution fremad". Foto: Str/Ritzau Scanpix