BILLEDSERIE: Marokkanere overnatter i Marrakesh' gader

Marrakesh' indbyggere hviler sig langs Avenue de la Menara, som ligger mellem to store parker i det centrale Marrakesh. Foto: Nacho Doce/Reuters

For mange marokkanere er det ikke sikkert at vende hjem. I Marrakesh tager de endnu en nat under stjernerne.

Offentliggjort Sidst opdateret

Jordskælvet, som fredag aften ramte Atlasbjergene i Marokko, sendte rystelser igennem hele landet. Flere bygninger er styrtet i grus, og især i Marrakesh ser indbyggere sig nødsaget til at sove på gaden, indtil de kan vende hjem.

/ritzau/

Adskillige indbyggere i Marrakesh er enten blevet hjemløse eller har set sig nødsaget til at sove på gaden, fordi det endnu ikke er sikkert at vende hjem til deres huse. Foto: Hannah Mckay/Reuters
Der hersker stadig uvished om, hvornår det bliver muligt for indbyggerne i Marrakesh at vende hjem til deres huse. Typisk skal en bygning inspiceres af en sikkerhedsekspert først. Foto: Hannah Mckay/Reuters
Marokkanske indbyggere i Marrakesh har måttet finde sig til rette med at sove under åben himmel endnu en nat, da der søndag endnu ikke var noget tegn på, at det var sikkert for dem at vende hjem til deres huse og lejligheder. Foto: Nacho Doce/Reuters
Jordskælvet er indtil videre det mest dødelige i Marokko siden 1960'erne. Antallet af omkomne kan dog stadig nå at stige, da der stadig kan være folk begravet under murbrokkerne. Foto: Nacho Doce/Reuters