Billedserie: Nok en coronajul bragte angst men håb verden over
På den spanske ferieø La Palma har seismolog Itaiza Domínguez bygget et krybbespil ud af sten fra den vulkan, der i månedsvis har været i udbrud og skabt kaos. Lørdag fik øboerne en stor julegave, da udbruddet officielt blev erklæret overstået. Foto: Cézaro De Luca/Ritzau ScanpixCézaro De Luca/Ritzau Scanpix
Mens aflyste fly ødelagde juleplaner på stribe i USA, surfede australiere sig gennem julen. Se billederne her.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Trods stigende infektionstal, pressede hospitaler, aflyste flyafgange og nye restriktioner, så blev julen alligevel fejret og markeret verden over fredag og lørdag.
Og selv om pandemien ser ud til at fortsætte i det nye år, så blev julen mange steder brugt til at minde folk om, at der er grund til optimisme.
Ikke mindst i takt med at vacciner og behandlingsmuligheder bliver bedre, og at vi hele tiden bliver klogere på det virus, der har ændret verden radikalt.
Her kan du se, hvordan endnu en coronajul blev markeret på kloden.
USA's præsident, Joe Biden, ses sammen med sin hustru, Jill, under en virtuel ceremoni for landets militærfolk i Det Hvide Hus juledag. Foto: Elizabeth Frantz/ReutersElizabeth Frantz/Reuters
I Venezuelas hovedstad, Caracas, spredte julemanden glæde ved at lave motorcykelstunts for fattige børn. Foto: Jesus Vargas/Ritzau ScanpixJesus Vargas/Ritzau Scanpix
Pave Frans opfordrede i sin årlige tale 1. juledag fra Peterspladsen i Rom verden til at søge dialog i en tid med coronasmitte og ikke glemme konflikter i Yemen og Syrien. Foto: Yara Nardi/ReutersYara Nardi/Reuters
En gruppe nonner holder aftenmesse i Kenyas hovedstad, Nairobi. Foto: Thomas Mukoya/ReutersThomas Mukoya/Reuters
Julemanden fik en varm modtagelse, da han troppede op med gaver 24. december i den sydlige irakiske by Basra. Foto: Hussein Faleh/Ritzau ScanpixHussein Faleh/Ritzau Scanpix
Storbritanniens Elizabeth II ses under sin årlige juletale. Her kom hun blandt andet ind på sorgen over at have mistet sin mand gennem 73 år, Prins Phillip, der døde i april. Foto: Victoria Jones/Ritzau ScanpixVictoria Jones/Ritzau Scanpix
En fransk sygeplejerske tager sig et hvil 1. juledag på la Timone hospitalet i Marseille. Hospitalet, der er et af Frankrigs første, har i år kæmper med den ene coronabølge efter den anden. Foto: Daniel Cole/Ritzau ScanpixDaniel Cole/Ritzau Scanpix
Folk løber ud for at tage et koldt dyp 25. december i Brighton i Storbritannien. Foto: Hannah Mckay/ReutersHannah Mckay/Reuters
En sandskulptur af julemanden ses 24. december på en strand i byen Puri i det østlige Indien. Foto: Sudarsan Pattnaik/ReutersSudarsan Pattnaik/Reuters
Et par poserer foran et juletræ i den japanske by Saitama 1. juledag. Foto: Philip Fong/Ritzau ScanpixPhilip Fong/Ritzau Scanpix
En palæstinensisk pige klædt ud som julemanden spejler sig i en vandpyt i Gaza. Foto: Mohammed Abed/Ritzau ScanpixMohammed Abed/Ritzau Scanpix
Tony O'Connor fra England rider en bølge på den ikoniske australske strand Bondi Beach i Sydney 25. december. Foto: Rick Rycroft/Ritzau ScanpixRick Rycroft/Ritzau Scanpix
Et par omfavner hinanden i John F. Kennedy International Airport i New York City den 24. december, efter at adskillige flyselskaber måtte aflyse afgange på grund af smittespredning med den nye omikronvariant. Foto: Dieu-Nalio Chery/ReutersDieu-Nalio Chery/Reuters
En kvinde med mundbind folder sine hænder under en julegudstjeneste i Bethlehem på Vestbredden den 25. december. Foto: Abbas Momani/Ritzau ScanpixAbbas Momani/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
Historisk hus slår dørene op efter stor restaurering
Traktor brød pludselig i brand
Akut arbejde standser togtrafik
Eftersøgning indstillet: Maibritt stadig savnet
Erhvervsformand: Hvorfor lukker de ikke en tysk sukkerfabrik?
Mest læste artikler
Nakskov Sukkerfabrik lukker
Kraftig brand i villa
16-årig overfaldet med kniv ved skole
Sukkerdirektør svarer: Hvad nu med Nakskov og Nykøbing?
Mystiske madbakker vakte undren: Kommer de fra Fælleskøkkenet?