Bin ladens søn sværger hævn over sin far
"Vi er alle Osama" er titlen på en tale, som Osama bin Ladens søn har sendt ud online.
Hamza bin Laden, søn af den afdøde al-Qaeda-leder Osama bin Laden, har truet USA med at hævne mordet på sin far.
Det fremgår af en lydbesked, der er lagt online, skriver den amerikanskbaserede Site Intelligence Group ifølge Reuters.
I en 21-minutter lang tale med titlen "Vi er alle Osama" lover Hamza bin Laden, at den globale militante gruppes kamp mod USA og dets allierede vil fortsætte.
- Vi vil fortsætte med at ramme jer i jeres lande og i udlandet, som svar på jeres undertrykkelse af Det Palæstinensiske Selvstyre, Afghanistan, Syrien, Irak, Yemen, Somalia og resten af de muslimske lande, der ikke overlevede undertrykkelsen, siger Hamza.
Samtidig siger han, at det ikke kun er hævn for sin far, men for alle de mennesker, der har forsvaret islam.
Osama bin Laden blev dræbt i sit pakistanske skjulested af amerikanske soldater i 2011 i en stor operation.
Dokumenter fra Osama bin Ladens skjulested, der er blevet offentliggjort af USA sidste år, antyder, at Osama bin Ladens hjælpere forsøgte at genforene ham med sin søn Hamza, der har været holdt i husarrest i Iran.
Hamza bin Laden, der i dag er i 20'erne, var ved sin fars side i Afghanistan før angrebene 11. september i 2001 og brugte også tid med sin far, da al-Qaeda blev presset til at flygte til Pakistan.
Men han var altså ikke ved sin fars side, da Osama bin-Laden blev fundet af amerikanske styrker i 2011.
Iagttagere mener er Hamza bin Laden kan spille en vigtig rolle for den militante organisation, når det kommer til at rekruttere yngre medlemmer.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned