De godt og vel 200 milliarder kroner, som det internationale samfund indtil videre har brugt på at genopbygge det krigsarrede Afghanistan, har ikke haft nogen synderlig effekt.
Det fastslår en ny analyse, som Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) står bag, skriver Berlingske Tidende.
- Effekten af bistanden til Afghanistan er tvivlsom, hedder det i analysen, der blandt andet peger på, at donorlandene bruger omkring en tredjedel af bistandsmidlerne på at udsende et meget stort antal rådgivere til at forvalte pengene.
Genopbygningen anses ellers af Nato-landene for lige så afgørende som den militære kamp mod Taliban, hvis Afghanistan skal komme så meget på fode, at de udenlandske styrker kan trækkes hjem.
Udviklingsminister Søren Pind (V) understreger da også, at bistanden skal gøre en positiv forskel.
- Mit indtryk er, at vi ikke har de redskaber, der skal til for at måle bistandens effektivitet. Derfor har vi også afsat midler, så vi kan få de instrumenter, der er nødvendige. Det er en problemstilling, der er evig aktuel. Men vi skal altså flytte noget med vores bistand, siger Søren Pind, der understreger, at han ikke har læst analysen fra DIIS.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker