Bistandsarbejder: Tsunami kan være større katastrofe end vi aner
Et øjenvidne filmede, da kæmpebølger fredag ramte byen Palu i Indonesien og rev mennesker, bygninger og biler med sig. Mange områder langs kysten er der endnu ikke kontakt med efter tsunamien.
Foto: Social Media/Reuters
Social Media/Reuters
Svensker har boet mange år i by ramt af tsunami. Hun frygter en katastrofe og beder verden om at være klar.
Svenske Jessica Magnusson har i mange år ledet bistandsprojekter i det område af Indonesien, der er blevet ramt af en tsunami. Hun frygter, at det er meget værre, end de fleste kan forestille sig.
- Jeg tror, det her er en større katastrofe, end vi kan forstå, siger hun til det svenske nyhedsbureau TT.
Ifølge de foreløbige oplysninger er op mod 400 omkommet under jordskælvet og den efterfølgende tsunami. Men alt er kaos lige nu, og ingen har overblik over situationen.
Videoer har vist, hvordan flere meter høje bølger fredag slog ind over byen Palu på øen Sulawesi. Det gør Magnusson meget urolig. Hun har boet i Palu i mere end 10 år og drevet flere bistandsprojekter i området med 600.000 indbyggere.
Hun har ikke kunnet få kontakt over telefonen med nogen i området, og der er ingen reaktioner på Facebook.
- Man har fra Jakarta (Indonesiens hovedstad) forsøgt at nå Palu, men man har ikke haft held til at kontakte borgmesteren eller andre beslutningstagere. Man har derfor ingen modpart at organisere redningsarbejdet med, siger hun.
Ud over at telefonlinjerne og datatrafikken er afbrudt, så er også broer, veje, lufthavne og anden infrastruktur ramt af ødelæggelser.
Jessica Magnusson håber, at verdens store hjælpeorganisationer er forberedt på, at det kan dreje sig om en meget stor katastrofe på Sulawesi.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde