Mange har i årenes løb forsøgt at bestige Mount Everest, og det sætter sine spor. Affaldet efter de mange bjergbestigere er således ved at hobe sig op på toppen af det berømte bjerg på grænsen mellem Tibet og Nepal.
Det har fået en gruppe lokale til at planlægge en særledes farlig ekspedition. De 20 bjergbestigere vil trodse den tynde luft og kolde temperaturer for at indsamle de mere end to ton affald, der har samlet sig på bjerget.
Den ekstreme kulde betyder, at affald og lig efter bjergbestigere, der er omkommet i de barske omgivelser, har meget svært ved at blive opløst.
- Everest mister sin skønhed, fortæller lederen af ekspeditionen, Namgyal Sherpa.
- På toppen af bjerget er der nu efterladt iltflasker, reb og gamle telte. Mindst to lig har nu ligget der i flere år, fortsætter han.
Flere end 4000 personer har besteget Mount Everest, siden Edmund Hillary og Tenzing Norgay som de første indtog verdens højeste punkt i 1953.
Namgyal Sherpas ekspedition vil begynde opstigningen i slutningen af april, hvor perioden mellem foråret og sommerens regntid giver de bedste forhold.
Andre har tidligere forsøgt at rengøre Mount Everest, men Sherpa fortæller, at hans gruppe som den første vil trænge ind på den såkaldte "dødszone" over 8000 meters højde.
- Vi løber en stor risiko. Ingen har før forsøgt at rydde op i den højde på Mount Everest, siger han.
Mount Everest er 8848 meter højt.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker