BLÅ BOG: Den italienske forfatter Umberto Eco er død
Den italienske forfatter og filosof er død, 84 år gammel. Eco er kendt af mange for sin roman "Rosens Navn".
Den italienske filosof, forsker og forfatter Umberto Eco blev 84 år gammel og døde fredag, oplyser hans familie til flere italienske medier. Eco var bedst kendt for sin roman "Rosens Navn", der blev udgivet i 1980 og blev solgt i millioner af eksemplarer.
Men Eco blev også kendt for at kommentere den politiske og kulturelle situation i Italien og resten af verden.
Navn: Umberto Eco
Alder: 84 år
Fødested: I Allessandria i Italien
Nationalitet: Italiensk
Uddannelse: Har studeret middelalderhistorie og semiotik. Afsluttede sine studier i 1954 og fik en doktorgrad for sin afhandling om en af middelalderens kendte figurer teologen og filosoffen Thomas Aquinas.
Karriere: Som 24-årig var Umberto Eco lektor i middelalderæstetik og ansat som redaktionel leder af de kulturelle programmer på den statsejede tv-station Rai.
I 1971 blev han professor ved universitetet i Bologna. Han har været gæsteprofessor på adskillige universiteter i Europa og USA, samtidig med han har skrevet kronikker, essays, romaner og kommentarer i alverdens aviser.
Derudover har han skrevet børnebøger og massevis af teoretiske og akademiske tekster. Hans bog "Rosens Navn" blev solgt i millioner af eksemplarer. Bogen blev efterfølgende filmatiseret med Sean Connery i rollen som munk i 1986.
Civilstand: Eco blev i 1962 gift med Renate Ramge, en tysk kunstlærer, med hvem han har en søn og en datter.
Bopæl: Familien bor skiftevis i lejligheden i Milano og et feriehus nær Rimini. Lejligheden i Milano rummer et bibliotek med 30.000 bøger, mens feriehuset har en samling på 20.000.
Kilder: Den Store Danske Encyklopædi og Ritzau
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker