BLÅ BOG: Friedrich Merz vil være Tysklands næste kansler

Partiet CDU med partiformanden Friedrich Merz fik flest stemmer ved søndagens tyske valg.

Offentliggjort Sidst opdateret

Tyskerne har været ved stemmeurnerne, og efterfølgende erklærede Friedrich Merz fra det kristenkonservative parti CDU sit parti som valget vinder.

CDU fik sammen med dets bayerske søsterparti, CSU, 28,6 procent af stemmerne ved søndagens valg.

Navn: Friedrich Merz.

Alder: 69 år.

Født: 11. november i Brilon i delstaten Nordrhein-Westfalen i det centrale Tyskland.

Søn af: Paula Sauvigny og Joachim Merz.

Nationalitet: Tysk.

Uddannelse: Jura og statskundskab.

Politisk parti: Den Kristelige Demokratiske Union (CDU)

Karriere:

* Blev medlem af CDU som 17-årig.

* 1985-1986: Arbejdede som dommer efter endt uddannelse.

* 1986-1989: Arbejdede som advokat.

* 1989-1994: Valgt ind i Europa-Parlamentet.

* 1998-2000: Næstformand for CDU/CSU i Forbundsdagen.

* 2000-2002: Formand for CDU/CSU i Forbundsdagen.

* 2002-2004: Næstformand for CDU/CSU i Forbundsdagen

* 00'erne: Merz tabte kampen om formandskabet i CDU til Angela Merkel i begyndelsen af 00'erne.

* 2009: Han forlod politik for at arbejde i det private erhvervsliv.

* 2009-2019: Formand for nonprofitorganisationen Atlantik-Brücke (forening der fremmer samarbejdet på tværs af atlanten mellem Tyskland, Europa og Nordamerika).

* 2019: Vendte tilbage til politik og forsøgte at blive valgt som formand for CDU.

* 2019-2021: Vicepræsident for CDU's økonomiske råd.

2022: Valgt som formand for CDU på landsplan og formand for CDU/CSU i Forbundsdagen.

* Gik til valg på sloganet "For et Tyskland, som vi igen kan være stolte af" og går blandt andet ind for permanent grænsekontrol samt sænkelse af skatterne.

Civilstand: Han blev gift med Charlotte Merz i 1981. De har tre børn.

Bopæl: Delstaten Nordrhein-Westfalen.

Fritidsinteresser: Friedrich Merz er fritidspilot.

Kilder: Cdu.de. Bundestag.de. Atlantik-bruecke.org.

/ritzau/