BLÅ BOG: Harris kan blive første kvinde på præsidentposten i USA
Kamala Harris har en fortid som blandt andet justitsminister i Californien. Foto: Scott Olson/Ritzau Scanpix
Kamala Harris blev kastet ind i præsidentvalgkampen, da Joe Biden trak sig mindre end fire måneder før valget.
Kamala Harris er USA's første kvindelige vicepræsident, og hvis hun vinder præsidentvalget, bliver hun den første kvinde, der indtager Det Hvide Hus som amerikansk præsident.
Egentlig var det planen, at præsident Joe Biden skulle stille op til valget for Demokraterne, men i juli trak han sig efter tiltagende spekulationer om, hvorvidt han ville kunne klare endnu en embedsperiode.
Her kan du blive klogere på, hvem Kamala Harris er:
Navn: Kamala Devi Harris.
Født: 20. oktober 1964 i Oakland, Californien.
Datter af: Donald Harris og Shymala Gopalan Harris. Harris kom fra Jamaica, Gopalan kom fra Indien, og de to mødte hinanden under deres studietid på University of California.
Søskende: Maya Harris, født i 1967.
Civilstand: Gift med Douglas Craig Emhoff siden 2014 og stedmor til Ella og Cole Emhoff.
Bopæl: Los Angeles, Californien.
Nationalitet: Amerikaner.
Parti: Det Demokratiske Parti.
Uddannelse:
* 1986: Bachelor i statskundskab og økonomi ved Howard University i Washington D.C.
* 1989: Kandidat i jura ved University of California College of the Law i San Francisco.
Karriere:
* 1990-1998: Vicedistriktsadvokat i Alameda County i Oakland, Californien.
* 1998-2004: Advokat med ansvar for blandt andet familie- og børnesager hos San Franciscos distriktsadvokatkontor.
* 2004-2010: Distriktsadvokat i San Francisco.
* 2011-2017: Justitsminister i Californien.
* 2017-2021: Senator for Californien.
* 2019: Med i feltet om at blive demokratisk præsidentkandidat til valget i november 2020, men trak sig 3. december 2019.
* 2020: Valgt som Joe Bidens vicepræsidentkandidat.
* 2021: Indsat som den første kvindelige vicepræsident nogensinde.
* 2024: Præsidentkandidat for Demokraterne.
Kilder: Kamalaharris.org, State of California Department of Justice, Britannica.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde