Den tidligere britiske premierminister Tony Blair skal fredag for anden gang afhøres om sin rolle i de begivenheder, der førte til invasionen af Irak i 2003.
Undersøgelseskommissionen, der blev nedsat af daværende premierminister Gordon Brown, vil blandt andet forhøre sig om de modsatte forklaringer, som Blair og den tidligere rigsadvokat Peter Goldsmith har givet.
Goldsmith har fortalt kommissionen, at han følte sig "utilpas" med de begrundelser, som Blair lagde til grund, da han besluttede, at Storbritannien skulle gå i krig sammen med USA. Danmark var deltager i krigen fra starten.
Politiet forventer, at der kommer mange demonstranter på gaden i London i forbindelse med afhøringen af Blair.
Blair har fastholdt, at Iraks daværende diktator, Saddam Hussein, var en fare for verdensfreden, selv om der aldrig blev fundet masseødelæggelsesvåben i landet. Masseødelæggelsesvåbnene var Blairs og den amerikanske præsidents, George W. Bushs, begrundelse for at gå i krig.
Danmark har i modsætning til Storbritannien aldrig nedsat en offentlig kommission til at undersøge, hvad der gik forud for beslutningen om at deltage i krigen i Irak.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker