Blinken til ballonforsinket møde i Beijing for at tæmme spændingerne

Bedre sent end aldrig, som det siges.

Antony Blinken skulle have været på besøg i Kina tilbage i februar for at prøve at gøre noget ved de dybe problemer, der er mellem USA og Kina.

Men den amerikanske udenrigsministers besøg blev aflyst på grund at et nyt problem i forholdet. Det var dengang, da en højtflyvende kinesisk ballon svævede ind over USA. Amerikanerne mente, at det var en spionballon.

Helt forkert, lød det fra Kina. Det var en vejrballon på afveje.

Så begyndte de to supermagter også at skændes i det offentlige rum om luftballoner, og Blinkens besøg blev sat på pause.

Men nu er besøget blevet genoplivet. Blinken kommer på et to dage langt besøg søndag. Her mødes han med sin kinesiske kollega, Qin Gang. Reuters skriver, at han måske også skal mødes med Xi Jinping, Kinas præsident.

På forhånd er forventningerne små. Problemerne ventes fortsat at være der, når Blinken forlader landet igen, men måske er samarbejdsklimaet forbedret.

Måske er tonen mindre skinger.

Fredag i sidste uge hed det blandt andet i en erklæring fra Kinas udenrigsministerium, at USA "ikke bør fantasere om at håndtere Kina ud fra en styrkeposition".

Det var, inden USA i onsdags meddelte officielt, at Blinken skal til Kina.

I USA har der været pressekonferencer om besøget. Men i Kina har mediernes omtale af det ikke været så omfattende eller entusiastiske som i Vesten, siger Yun Sun, direktør i tænketanken Stimson Centers Kina-program i Washington D.C., til CNN.

- Efter den tidligere udskydelse på grund af ballonsagen er kineserne bekymrede for en ny potentiel, skamfuld sag. Forventningerne er lave og håndteres forsigtigt.

AFP har opridset nogle af de problemer, der står på dagsordenen under besøget:

* Teknologi

USA's handelsministerium har blokeret for en stribe kinesiske firmaers ønske om at købe amerikansk teknologi.

Kinas regering beskylder USA for uretfærdigt at prøve at holde kinesiske, teknologiske virksomheder nede og forhindre teknologiske fremskridt i Kina.

* Taiwan

Øen Taiwan har i årevis været et stridspunkt. Kina fastholder, at øen, der har selvstyre og kapitalisme, er en del af Kina og en dag skal regeres fra Beijing, Kinas hovedstad.

USA anerkender ikke Taiwans bestræbelser på at blive en selvstændig nation. Men USA har et forsvarssamarbejde med Taiwan.

Kina tirrer indimellem Taiwan og USA ved at flyve eller sejle tæt på Taiwans luftrum og farvand.

* Det Sydkinesiske Hav

USA og Kina strides om status for Det Sydkinesiske Hav. USA fastholder, at det er internationalt farvand, der giver USA ret til at sejle i området.

Kina regner det meste af området for kinesisk. En international kendelse har ikke givet Kina ret.

* Ukraine og Rusland

Kina siger, at det holder sig neutral i krigen og prøver at indtage en mæglerrolle.

Kina har ikke fordømt Ruslands invasion af Ukraine og har et strategisk samarbejde med Rusland. Det har ført til vestlig kritik af Kina.

Vesten har sanktioner mod Rusland. Det har Kina ikke. Samhandlen mellem Rusland og Kina blomstrer. I maj var den på 20,5 milliarder dollar. Så stor en samhandel skal vi tilbage til tiden før krigen for at se.

* Menneskerettigheder

USA's regering og mange vestlige lande fordømmer Kinas behandling af det muslimske mindretal uighurerne i den vestlige provins Xinjiang.

Menneskerettighedsaktivister taler om, at Kina systematisk udsætter dem for overgreb som tvungen sterilisering og tvangsarbejde. At de sættes i interneringslejre.

Kina afviser.

Kinas forsøg på at bremse ytringsfrihed og den frie presse i Hongkong har også kølnet forholdet.

/ritzau/