Blinken vil genvinde fransk tillid efter ubådsstrid
USA's udenrigsminister, Antony Blinken (t.h.), tager afsked med sin franske kollega, Jean-Yves Le Drian, mens præsident Emmanuel Macron står i baggrunden på trappen til Elysée-palæet i Paris tirsdag. Foto: Andrew Harnik/Ritzau Scanpix
Andrew Harnik/Ritzau Scanpix
USA støtter europæiske initiativer inden for forsvar og sikkerhed, siger Blinken på forsoningsvisit i Paris.
USA's udenrigsminister, Antony Blinken, er tirsdag på besøg i Frankrig for at forsøge at klinke skårene mellem de to lande og drøfte, hvordan USA kan genvinde Frankrigs tillid.
Den tillid led et knæk i en strid om levering af ubåde.
I september trak Australien sig ud af en aftale med Frankrig til omkring 40 milliarder dollar.
Australien indgik i stedet en forsvarsaftale med USA og Storbritannien. Det indebærer også, at Australien i stedet køber ubåde af USA.
Tirsdag mødtes Blinken så med sin franske kollega, Jean-Yves Le Drian, der tidligere har kaldt aftalen mellem Australien og USA for "en kniv i ryggen".
Blinken holdt også et 40 minutter langt møde med den franske præsident, Emmanuel Macron.
Her bekræftede han over for den franske præsident, at USA "absolut støtter europæiske forsvars- og sikkerhedsinitiativer", oplyser en højtstående embedsmand i USA's udenrigsministerium.
Blinken betegner mødet med Macron - der oprindeligt ikke var på dagsordenen - som "meget positivt", tilføjer kilden.
Ifølge en meddelelse fra ministeriet mundede mødet ud i en enighed om at "fordybe og forstærke samarbejdet"
Samtidig konstaterer ministeriet, at der er meget arbejde forude.
Der er ikke umiddelbart flere oplysninger om, hvad der blev sagt på tirsdagens møder.
Nyheden om, at Australien trak sig fra milliardaftalen med Frankrig, fik den franske regering til midlertidigt at hjemkalde sin ambassadør fra USA.
Det ses som en meget markant og usædvanlig markering over for en allieret.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned