Otte medlemmer af en familie er fundet dræbt i en forstad til Iraks hovedstad, Bagdad. Flere er halshugget. Drabene skete mandag morgen og "terrorister" menes at stå bag, oplyser irakiske sikkerhedsstyrker.
- En gruppe terrorister udførte dette brutale overfald og drab på en familie i Al-Wehdah bydelen. Otte er dræbt, og nogle af dem har fået halsen skåret over, hedder det i en erklæring.
Årsagen til drabet er ukendt. Al-Wehdah forstaden er overvejende shiamuslimsk, og der er mistanker om, at sunnimuslimer står bag overfaldt.
I byen Ramadi, der er hovedstad i provinsen Anbar, omkom en far, dennes søn og en politimand, da en selvmordsbombemand bragte en bombe til eksplosion ved et offentligt kontor.
Senere omkom to medlemmer af de irakiske sikkerhedsstyrker i byen Mosul, da en drabsmand sprængte en kontrolpost i luften.
To politibetjente blev dræbt af skud, da de skulle kontrollere sikkerhedsforanstaltninger ved et indkøbscenter også i Mosul.
Volden kommer kun 14 dage før parlamentsvalget den 7. marts. Valget er det andet demokratiske valg i Irak, efter at Saddam Hussein blev fjernet fra magten, og det ses som en vigtig test for den civile regering i landet.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde