En massiv eksplosion i et lager på en kaserne i Iran har kostet 27 mennesker livet og såret yderligere 16 personer, rapporterer iranske medier.
- 27 medlemmer af revolutionsgarden blev dræbt ved eksplosionen, siger kommandør Ramezan Sharif.
Kasernen Bidganeh, som tilhører revolutionsgarden, ligger kun 20 kilometer vest for hovedstaden Teherans centrum.
- Den indledende efterforskning viser, at eksplosionen skete, da der blev flyttet ammunition, siger Sharif, der er talsmand for eliteenheden, til statsligt tv.
Myndighederne afviser, at der er tale om sabotage og oplyser, at eksplosionen destruerede en stor del af ammunitionslageret.
Vicedirektøren af den nationale sikkerhedskommission, Esmaeel Kosari, siger, at regeringen vil iværksætte en undersøgelse af hændelsen.
Eksplosion kunne mærkes mindst 45 kilometer væk fra kasernen. Trykket fra den knuste ruder i bygninger i Teherans vestlige forstæder, oplyser øjenvidner. Braget kunne tydeligt høres i centrum af Teheran.
Helikoptere og ambulancer blev sendt til Bidganeh-kasernen, rapporterer iranske medier, og ifølge Sharif er flere af de sårede i kritisk tilstand.
I oktober 2010 dræbte endnu en eksplosion i et af revolutionsgardens ammunitionslager i den vestlige by Khorramabad 18 vagter og sårede mange.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker