Blodig søndag i Irak med bomber over hele landet
Foto: Stringer/Iraq/ Scanpix /Scanpix
Stringer/Iraq/ Scanpix /Scanpix
Voldsbølgen fortsætter i Irak, hvor en serie bombeangreb søndag har kostet mindst 39 mennesker livet.
Flere end 100 personer meldes såret efter de mange angreb.
Angrebene har hovedsageligt fundet sted i Shia-dominerede områder i den centrale og sydlige del af landet, lyder det fra irakiske myndigheder.
Tre bomber rystede byen Hilla, der ligger 100 kilometer syd for hovedstaden Bagdad. Om morgenen gik to bomber af på en parkeringsplads, og et par timer senere eksploderede en lastbil med flere døde til følge.
Basra tæt på den iranske grænse blev også ramt af en stribe bombeeksplosioner.
170 kilometer nord for Bagdad blev tre personer dræbt, da mænd åbnede ild tæt på den sunnidominerede by Tikrit.
I byen al-Nasiriya, der ligger i syd, blev otte personer såret i forbindelse med to bilbomber.
Der er sket en markant stigning i antallet af sekteriske angreb i Irak de seneste måneder.
Ifølge FN blev 1057 personer dræbt i juli, som har været den blodigste måned i mere end fem år. Mindst 916 mistede livet i Irak i august.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned