Knap var de irakiske valgsteder åbnet klokken syv søndag morgen lokal tid, før bomberne eksploderede flere steder i Bagdad.
Mindst 12 personer blev dræbt, da en eksplosion ødelagte en bygning ét sted i hovedstaden, mens mindst fire personer mistede livet, da en bombe sprængtes i en anden beboelsesejendom i byen. Det oplyser en kilde fra det irakiske indenrigsministerium til nyhedsbureauet Reuters.
Desuden var der en række andre eksplosioner i Bagdad i minutterne omkring åbningen af valgstederne. Blandt andet var fire mortérgranater rettet mod den såkaldte "Grønne zone", hvor udenlandske diplomater og en række ministerier holder til.
Der er ingen meldinger om tilskadekomne i forbindelse med mortérangrebene.
Terrornetværket al-Qaeda har truet med at sabotere søndagens valg til det irakiske parlament. I dagene op til valget er mindst 49 mennesker blevet dræbt i forskellige voldshandlinger i Irak.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde