Blodig trafikulykke i det nordlige Californien
En lastbil er hamret ind i en bus med gymnasielever i det nordlige Californien, og mindst ni er omkommet, mens 32 meldes kvæstet.
Det oplyser politiet i den amerikanske stat.
En talsmand fortæller, at lastbilchaufføren fredag morgen dansk tid mistede kontrollen over sit køretøj 150 kilometer nord for Sacramento.
Lastbilen fortsatte hen over den græsbelagt midte af en hovedvej og over i den anden kørebane, hvor den første ramte en bil og herefter bussen.
Gymnasieeleverne i bussen kom fra det sydlige California. De var på udflugt til Humboldt State University i den nordlige del af den amerikanske stat.
Umiddelbart efter at de to køretøjer var braget sammen, udbrød der en voldsom brand.
Billeder fra ulykkesstedet viser den udbrændte bus, der ligger på siden hen over hovedvejen.
Begge chauffører er blandt de omkomne.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde