Blodig weekend i Mexico: 18 blev dræbt
Delstaten Tamaulipas i Mexico, der grænser op til USA, har i årevis kæmpet med en bølge af vold i en intern krig mellem narkobander.
Men den forgangne weekend var ekstra blodig, da 18 mennesker mistede livet.
Alene søndag blev 12 mænd og to kvinder dræbt under skududvekslinger i nabobyerne Tampico og Madero, der ligger ved kysten til Den Mexicanske Golf.
Det meddeler landets sikkerhedsmyndigheder.
Den første skududveksling fandt sted i den sydlige del af Madero, hvor bevæbnede mænd dræbte to mænd og en kvinde om eftermiddagen. 10 minutter senere blev liget af en anden mand fundet i nabobyen.
Samme dag blev der fra en bil skudt mod en mand, hvis lig blev fundet på gaden, og minutter efter blev et andet lig fundet i Madero.
Efter mørkets frembrud blev fem mænd og en kvinde dræbt foran en tankstation i Tampico, en anden mand blev skudt ned i en isbutik, og lig nummer 14 blev fundet lidt efter klokken 20 i Madero.
De blodige handlinger fandt sted dagen efter en skududveksling mellem soldater og formodede kriminelle i en by, der grænser op til den amerikanske stat Texas.
Her blev fire bevæbnede civile dræbt.
Tamaulipas-staten er skueplads for en bandekrig mellem to narkokarteller, der tidligere var allierede, men som siden 2010 har kæmpet om kontrollen med smuglerruter til USA.
Omkring 80.000 personer er dræbt i narkorelaterede angreb i Mexico siden 2006.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned