Blodig weekend koster 31 personer livet i mexicansk grænseby
Der er hegn ved dele af grænsen mellem Mexico og USA ved byen Tijuana. Den mexicanske grænseby har registreret i alt 1331 drab i 2019. Foto: Carlos Jasso/Reuters
Carlos Jasso/Reuters
Den mexicanske by Tijuana, der regnes som en af de mest voldelige i verden, har registreret 1331 drab i 2019.
En af verdens mest voldelige byer, mexicanske Tijuana, oplevede i den forgange weekend to særligt blodige døgn.
I alt 31 drab blev således meldt til politiet i den mexicanske grænseby.
Myndighederne har dermed registreret 1331 drab i byen i løbet af 2019.
Blandt hændelserne i weekenden var et angreb mod en fest i et hus i byen. Her blev fem personer - tre kvinder og to mænd - dræbt sent om aftenen, da der fra en stor, hvid bil blev affyret skud fra en halvautomatisk riffel
Episoden udspillede sig blot en enkelt gade fra grænsen til USA.
Kort tid efter skyderiet meddelte politiet, at der havde været fire næsten helt samtidige angreb i en af Tijuanas bydele. Mindst fire personer blev dræbt.
Ifølge efterforskere følger de blodige sammenstød en tendens fra 2018. Siden dengang har narkosælgere nederst i hierarkiet kæmpet om territorier i byens gader for at få kontrol over salget af metamfetamin i Tijuana.
Der bor omkring 1,8 millioner mennesker i grænsebyen.
Politiet oplyser samtidig, at fremgang til kartellet ved navn Jalisco Nueva Generacion (CJNG) har ført til øget vold. CJNG har slået sig sammen med det engang magtfulde kartel Arellano Felix.
Sammen forsøger de at overtage kontrollen i Tijuana fra det svækkede Sinaloa-kartel. Den berygtede mafiaboss Joaquin "El Chapo" Guzmán, der stod i spidsen for Sinaloa, er fængslet på livstid i USA.
En mexicansk organisation ved navn Citizens' Council for Public Security and Criminal Justice udnævnte i 2018 Tijuana som "den mest voldelige by i verden". Det var baseret på antal drab per 100.000 indbyggere.
Tijuana lå nummer et med 138 drab per 100.000 indbyggere.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned